Under et videomøde er der altid minimum én deltager, der deler sin skærm med de andre deltagere. Skærmdeling giver et direkte overblik over delers skærm og gør at andre kan se en præsentaion eller relevante dokumenter.
Der kan desværre dog også være en negativ side ved dette. Skærmdeling medfører nemlig en risiko for, at andre deltagere ved et uheld kan komme til at se persondata eller andet fortroligt materiale. Dette kan nemt ske, hvis man glemmer at lukke unødige filer, vinduere eller programmer før mødet starter.
For at komme med et eksempel: Linda arbejder som salgschef, og skal have et møde med en potentiel kunde. Problemet starter allerede, da Linda glemmer at lukke et regneark før mødet starter. Da hun deler sin skærm er der derfor to regneark synlige. Den mulige kunde kan derfor pludselig se fortrolige oplysninger om virksomheden og andre kunder.
Du spørger måske dig selv, hvordan du kan undgå at begå den samme fejl som Linda, når du skal dele din skærm til et videomøde? Du har måske hørt om princippet ‘Forberedelse er nøglen’, som netop er rigtig godt her! Hvis du befinder dig i en situation, hvor du vil få brug for at dele din skærm i et videomøde, så er du nødt til at forberede dig inden. Vær sikker på at alle filer, vinduer og programmer, som andre ikke skal se er blevet lukket. Det er ikke nok at bare at gøre dem mindre, eller gemme dem. De skal lukkes helt.
Ellers er der typisk også andre muligheder at benytte sig af, når man deler sin skærm. Man kan vælge at dele hele sit skrivebord, eller kun dele et specifikt vindue på skærmen. Ved at dele et enkelt vindue (f.eks. en PowerPoint præsentation) minimerer man risikoen for ved et uheld at dele ting, som man havde glemt eller ikke havde tænkt over ikke skulle deles med andre. Uanset hvad er den bedste løsning altid at lukke alle vinduer der indeholder information, som andre ikke skal se.
Til sidst er det vigtigt at fremhæve, at den IT-ansvarlige skal sørge for at få delt denne viden til jeres teams.