De 5 punkter, som retten lagde vægt på i deres begrundelse for nedsættelsen, viser, at GDPR-loven stadig er i en tidlig fase. Der blev lagt vægt på, at det var en førstegangsovertrædelse, og at det var af formel karakter som begrundelse for en nedsættelse. Det kan indikere, at bøder på et senere tidspunkt kan stige, når først der er blevet sat en streg i sandet om, hvad der er acceptabelt, og hvad der er et no-go.
Dommen kan også åbne en diskussion af, hvorvidt det rent faktisk har betydning, hvorvidt persondata er blevet udnyttet af IT-kriminelle eller ej. Bøden blev bl.a. nedsat, da ingen havde lidt skade af, at der ikke var blevet slettet persondata, men er det rent faktisk relevant for håndteringen af data?
Der er stadig mange spørgsmål, der skal besvares i fremtiden, men dommen illustrerer, at der formentlig skal ske en udnyttelse eller et tab af data for, at store GDPR-bøder vil blive givet i Danmark.
Det er også interessant, at bøden bliver afmålt ud fra ILVA’s omsætning og ikke Lars Larsen Group som koncern. Bøden havde uden tvivl været større, hvis det var blevet målt op imod moderselskabets omsætning. Det indikerer også, hvor GDPR-ansvaret i datterselskaber og virksomheder ligger. Den ligger på hver enkel virksomheds bord og ikke på koncernniveau.