Phishing-emails har længe været et kendt fænomen. Engang kunne man spotte dem langt væk fra pga. sproglige fejl og langt-ude scenarier.
Men det holder ikke længere. De IT-kriminelle bag phishing-mails udvikler konstant på deres metoder, og har også taget den nye verden af AI til sig.
AI kan skrive, omskrive og oversætte de mails de skriver, så de ligner den ægte vare bedst muligt. AI kan også sættes til automatisk at scanne internettet for store og små detaljer om en organisation, der kan udnyttes til at få phishing-mailen til at tale ind i en velkendt hverdag.
Dette kursus oplyser om de seneste udviklinger i phishing, hvor vi begynder at se phishing målrettet mod enkelte organisationer og medarbejdere blive mere og mere udbredt.
Vi opfordrer derfor til, at man i højere grad skal være skeptisk overfor uventede mails og hellere søge bekræftelse en gang for meget end én for lidt, før man klikker.
Vi laver også plakater tilpasset vores kurser, som du kan hænge op i din organisation. Plakaterne indeholder vigtige huskeregler og vigtig information om hvert kursus' emne.
Du kan downloade dem, og hænge dem op på jeres virksomheds vægge. På denne måde vil dine ansatte blive mindet om, hvad de skal huske og være opmærksomme på, når de ser en af plakaterne.